Søg optagelse på filmlinjen
Ansøgningen består af indsendt materiale og en samtale. I bedømmelsen vil vi vægte fantasi, fortælleevne og den gode historie frem for f.eks. tekniske færdigheder, selvom det selvfølgelig ikke gør noget, at du gør dig umage.

Skriv lidt om dig selv og din motivation for at ansøge og vedlæg noget der viser hvad du kan indenfor filmmediet. Det kan være tidligere film, du har lavet eller hjulpet med, manuskript eller historier, du har skrevet eller stillbilleder, som fortæller en historie. Du vil herefter blive indkaldt til en optagelsessamtale, hvor vi vil sikre os, at du er motiveret til at starte på filmlinjen og er i stand til at bruge den nødvendige tid på uddannelsen.
Det vedhæftede materiale skal navngives på følgende måde:
DitNavn_HvadDuTilføjer
F.eks.:
AndersAndersen_Motivation
AndersAndersen_Synopsis
AndersAndersen_Billede1
Vedhæftet materiale skal gemmes i .pdf (hvis tekst) og .jpg (hvis billede).
Vi foretrækker at du uploader din film på YouTube eller Vimeo og sender et link sammen med din ansøgning.
Send manuskripter og animationstegninger som vedhæftede filer til din ansøgning – i en lav opløsning.
Efter du har sendt din ansøgning, vil du blive indkaldt til samtale. Det er d. 25. april 13.00-19.00 og 26. april kl 10.00-14.00. Alle ansøgere får et skriftligt svar uanset om de optages eller ej.
- Alder: 16-29 år
- Varighed: 3 år, årligt 36 uger – FGK (filmkunstnerisk grundkursus)
- Start/slut: August-juni
- Ca. 10 undervisningstimer om ugen. Tirsdage og torsdage kl. 17-21 + nogle weekender
- Sted: Jernbanegade 12R, 2. sal, 4700 Næstved
- Studieansvarlig: Robin Schmidt
- Ansøgningsfrist: 7. april
- Egenbetaling: 4500 kr. i 5 rater
- Læs mere om filmlinjen her
Ansøgningsfrist
Vi åbner for ansøgning til optagelse 1. februar kl 12.00 og lukker for ansøgning til optagelse 7. april kl 23.59.
Åbent hus filmlinjen
Kom forbi og mød eleverne på filmlinjen, som er i gang med en workshop og filmøvelser i instruktion af skuespillere. Få en snak med studieansvarlige, Robin Schmidt, og underviser, Rum Malmros, om filmlinjens faglige indhold, studieture, filmprojekter og studiemiljø. Du kan også se vores profesionelle udstyr og eksempler på nogle af filmlinjens produktioner.
Hvor: Jernbanegade 12R (øverst th.), 4700 Næstved.
Hvornår: Tirsdag den 4. marts fra kl 17.30 til 20.30.
Dato for samtale
Efter du har sendt din ansøgning, vil du blive indkaldt til samtale. Det er d. 25. april 13.00-19.00 og 26. april kl 10.00-14.00.